Design thinking - genvejen til din digitalisering?

Design Thinking eller designtænkning er meget mere end bare et buzz-word. Metoden og principperne bliver stadig mere udbredt, og nyere initiativer som Sprint:Digital sætter spot på design thinking som et særligt relevant værktøj til din digitaliseringsindsats. Måske har du selv overvejet, om det kunne være noget for din virksomhed? Vi forklarer derfor her helt grundlæggende om, hvad designtænkning er, hvordan vi bruger det, og de faser man gennemgår i en proces.

Hvad er design thinking?

Designtænkning er en fast del af vores ramme her hos Tokerød Plus, fordi metoden handler om at sætte mennesket først ved at gøre brugeren og brugerens behov til udgangspunktet for din forretnings organisatoriske og digitale udvikling.   

En mestring af metoden kan bidrage til at gøre din organisation mere agil og konkurrencedygtig, fordi du her har et værktøj til, hurtigt og uden for store greb i lommen, at undersøge og reagere på udviklingen i markedet, fx. teknologiske trends og ændrede behov og forventninger hos dine kunder - og kan udvikle din forretning og dine produkter på den baggrund.

Det mest afgørende for designtænknings brede succes er nok, at forståelsesrammen er meget generel og simpel. Det gør nemlig metoden oplagt at benytte på tværs af både fagligheder og afdelinger - og gør at den kan bruges til udvikling af langt det meste - f.eks. din organisation, nye services, koncepter og produkter - med eller uden digitalt fokus. Her vil fokus dog være på det digitale.

De fem faser, som udgør grundstenene i vores brug af designtænkningmetoden

De fem faser, som udgør grundstenene i vores brug af designtænkningmetoden

De fem faser

Kortlægning og definition

I fasen her handler det simpelthen om, så åbent, som muligt, at forstå dine brugere (interessenter/kunder), for hermed at blive klogere på deres behov i forhold til det problem du vil løse, eller den idé du vil udvikle. ER der f.eks. overhovedet behov for den nye hjemmeside, kundefordelsprogrammet, CRM-systemet eller en app til dit formål Det kan være, du allerede her i din proces med udviklingen af en app, finder ud af, at dine brugere i forvejen føler de er ved at drukne i apps. Det er godt at vide, før du bruger penge på en.

Hvilke problemer oplever brugeren som de væsentlige? Åbenheden, indfølingen er her helt væsentlig, så du ikke misser noget vigtigt. Det handler altså om at udfordre din egen forståelse af problemet/produktet/ideen, til fordel for at få et helt klart fokus på, hvad der vil være værdifuldt for brugeren.

De informationer, du tager med videre herfra, skal nu defineres, og brugernes behov og øvrige væsentlige indsigter til din fremtidige udviklingsproces må tages med videre. På dette stadie bliver du skarpere på, hvilke af dine brugeres behov og problemer der er mulige at imødekomme i lige denne specifikke proces - det er nemlig ikke altid det er alle. Dit fokus på, hvor du vil hen, med den specifikke proces - og måske med din virksomhed - bliver altså i det hele taget skærpet.

I denne fase er det meget brugt f.eks. at gøre brug af personas for at sikre sig, man får repræsenteret de sikkert mange forskellige brugere, deres behov og problemer i det videre arbejde.

De mange udsagn, behov og problemer kan du efterhånden kategorisere under bredere kategorier. Til sidst skal de nemlig kondenseres til én åben, men klar - og fængende - problemstilling, du kan gå videre med, en såkaldt ‘problem statement’. Et kunderettet eksempel kunne være tøjbutikken, der indser: “Vores kunder forventer den samme fleksibilitet af os online som i de fysiske butikker - og omvendt” og et eksempel på en intern proces kunne være : “Vores medarbejdere udtrykker behov for et bedre arbejdsflow, med mere tid til deres kernearbejde i stedet for administrative opgaver og ufleksible kommunikationsgange”.

Idéudvikling

Når problemstillingen er fastlagt handler det derefter om at få så mange ideer som muligt, f.eks. ved hjælp af brainstorming og lignende processer. Digitale ideer til tøjbutikkens problemstilling kunne f.eks. være: “Vores kunder skal kunne købe vores varer med det samme, når de ser dem, også på de sociale medier”, “Vores kunder skal kunne se, om vi har flere på lager, og tilbydes samme model i andre farver, hvis de scanner en ønsket model i butikken”. Til medarbejder-problemstillingen kunne ideerne være alt fra “ny kommunikationsplatform” “bruge messenger til at kommunikere” “automatisering af mailsortering” “brug af chatbot til kundeforespørgsler” o.l. Mange finder det i denne proces brugbart at tegne og illustrere ideerne, frem for at skrive dem ned i sætninger, som jeg har gjort ovenfor. Helt oldschool papir og tusser i forskellige formater kan hjælpe til at gøre processen her mere kreativ og flydende - og så er post-its jo altid inspirerende ;)

Det aller vigtigste i denne fase er at forholde sig åbent, og endelig lade være med at begrænse sig på baggrund af, om løsningerne er umiddelbart realiserbare og simpelthen bare skyde løs, for i processen kan det være, man får inspireret hinanden et helt nyt sted hen!

Man kan på dette led i processen med fordel inddrage sine brugere igen, for at høre, hvad de siger til de forskellige ideer, for at udvælge ideerne til prototyping - eller man kan selv udvælge de bedste ideer og tage dem med til den næste fase. Det er jo en pointe med processen, at der netop ikke er ‘meget på spil’ i denne fase af processen, som i høj grad også bør ses som en læringsmulighed for dig og din virksomhed. I kan også sagtens i fællesskab tage ideerne op og videreudvikle på dem, i helst vil gå videre med, til det bliver tydeligere for jer, hvordan de enkelte løsninger kunne tage sig ud digitalt.

Konceptudvikling
Nu skal selve konceptet udvikles. På baggrund af de sidste 2 faser er der nu en masse inspiration og en klar retning. Hver deltager kan f.eks. sætte klistermærker på de ideer de synes er bedst, og efterfølgende forklare hvorfor. Den endelige beslutter vælger, hvilke ideer der skal videre. I denne del af forløbet er det vigtigt at holde den valgte ide op i mod problemstillingen fra dag 1 for at sikre at processen går i den ønskede retning. Konceptet udarbejdes over dagen og kan med fordel præsenteres foran et sæt “løver”- enten interne eller eksterne ‘eksperter’, som kan hjælpe dig med at gøre ideen mere skarp.

Prototype

Når ideen er blevet klarere, er det tid til prototyping. Hvis i løbende har været kreative med pen og papir, har i måske allerede en idé om, hvordan løsning(erne) kan se ud. Man taler på dette led i processen om prototypernes troværdighed. En prototype med såkaldt lav troværdighed bygges i ren papirformat. Man skal være forberedt på, at det selvfølgelig er lidt sværere for brugerne at leve sig ind i brugen på den måde, men hvis man gør sig alle de samme overvejelser, som man ville gøre i udviklingen af en digital løsning, kan det sagtens fungere. Her er det altså en fordel at forsøge at udregne brugerens adfærd på forhånd, og f.eks. sikre at have alle de relevante features og undersider man vil teste, klar. Her er et fint eksempel på en low-fidelity prototype:

Vores Sprint:Digital-deltager Mikkel Barker ses her i fuld gang med sin prototype, som skitserer en proces - Mikkel er i fuld gang med at udvikle en proces for dronekørekort til folkeskoleelever

Vores Sprint:Digital-deltager Mikkel Barker ses her i fuld gang med sin prototype, som skitserer en proces - Mikkel er i fuld gang med at udvikle en proces for dronekørekort til folkeskoleelever

Du kan altså sagtens komme langt med en masse energi, og uden de helt store forkromede digitale kompetencer. Har du ressourcerne og vil bruge tid og penge på at gøre prototyperne det mere troværdige, kan du også sagtens gå den vej. Vi udvikler f.eks. ofte både digitale mock-ups (mere simple prototyper med færre funktionaliteter) og mere troværdige prototyper sammen med vores kunder, så de endnu bedre kan teste deres ideer.

Test

Hele formålet med prototypingen er naturligvis at få afprøvet dine ideer i praksis. Så når du har en eller flere prototyper, du har lyst til at få afprøvet, så er det med at gribe fat i brugerne igen. Her må du nøje observere brugerens reaktion på det, du ønsker at teste f.eks. funktionalitet, look and feel osv. Det du nu vil opleve er højst sandsynligt, at brugerne har en masse forskellige inputs, og at din prototype langt fra sidder lige i skabet. Men det må vi så understrege bestemt heller ikke er intentionen - for så kunne du jo have sprunget hele denne proces over og være gået direkte i gang med at udvikle efter den første brugerundersøgelse. Det vigtige er at blive klogere på, hvad der fungerer - og forhåbentlig blive lidt mere dristig og risikovillig i processen. Det er win win.

Al feedbacken kan du så bruge til at modificere din idé - måske har du brug for en helt ny problemstilling, måske skal du bare gentænke nogle funktionaliteter ved din eksisterende prototype. Du kan stoppe, når du har et produkt, du gerne vil gå videre med - og ideelt når både du og dine brugere er tilfredse.

Skyd en genvej

young-fitness-woman-jumping-rope-at-seaside-PA8ZKX4.JPG
Fra GV, tidligere Google Venture

Fra GV, tidligere Google Venture

Sprint:Digital tager udgangspunkt i den specifikke brug af designtænkning, som er udviklet hos GV, tidligere kendt under navnet Google Venture.

I billedet her til højre bliver det tydeligt, hvordan du med sprintet tager en genvej, og hurtigt kan få afprøvet din digitale idé, inden du løber alt for langt med bolden, og i processen får brugt for mange unødvendige ressourcer.

Snart følger førstehånds-beretninger om, hvordan det er at deltage i de digitale sprint, som forhåbentlig kan inspirere flere til at prøve kræfter med designtænkning i deres digitale udviklingsprocesser.

Når vores første hold af digitale sprintere er færdige, tager vi dig nemlig med i kulissen under deres sprint-forløb, så du får en bedre praksis-fornemmelse af, hvordan sådan et specifikt sprint forløber. Det er nemlig en af udfordringerne ved at skulle forklare fordelene ved designtænkning, et begreb, der jo i grove træk inviterer til simpelthen at give los og kaste sig ud i designprocessen, og blive klogere i processen :)