Når vi taler digital transformation rundt omkring i landet, er der altid et emne der bliver diskuteret mere end andet: Ledere og sociale medier. Et mindre emne i en hel organisations digitale modenhed, men ikke desto mindre et der kan lokke holdninger frem hos de deltagende.

Måske fordi det er noget der bringer lederens egen person i spil? Måske fordi alle har en holdning til sociale medier og måske fordi der bliver skrevet så meget om det på… yeah well, sociale medier?

Som så ofte før, skal jeg påpege at dette indlæg ikke er skrevet med det formål at efteruddanne social media-eksperter, så hvis du i forvejen beskæftiger dig med emnet professionelt, vil NU være et oplagt øjeblik at lave din daglige vejrtrækningsøvelser i stedet for at læse videre. #SelvTak – som de siger på Twitter.

Nedenstående er til dig som har LinkedIn hængende over hovedet som noget du føler du BØR bruge. Fordi nogen i din netværksgruppe siger at det er vigtigt. Fordi det have værdi, når selv papiravisen gider at skrive om det. Fordi alle de andre gør det. Men du tvivler stadig på at det er tiden værd.

Tvivl er godt nok og jeg kan ikke fjerne den for dig. Pointen er nærmere at jeg vil have dig til at vende din tvivl til nysgerrighed. I bedste fald indgyde dig lidt tryghed i at se at du ikke er den eneste leder i verden der ikke er helt rolig i sjælen ved sociale medier.

Nogle af klassikerne kommer her:

Hvordan kan jeg vide at vi ikke render ind i en shitstorm?

Shitstormen synes at være moderfrygten over dem alle for tiden. Det korte svar er: Det kan du ikke vide! Synd, men ærgerligt.

Du kan omvendt være ret sikker på at din tilstedeværelse på LinkedIn ikke er det der starter shitstormen. I bedste fald kan det faktisk give dig mulighed for at ride en sådan hurtigere af. Det har jeg skrevet mere om her: Virkeligheden der ikke ville forsvinde

Bestyrelsen vil nok ikke bryde sig om signalet i at jeg sidder og opdaterer mit CV?

Hvis du har en bestyrelse der finder tryghed i, at du som en del af ledelsen ikke er nysgerrig på det digitale, på netværk og på dit personlige brand, så er det dig der skal holde op med at bryde dig om bestyrelsen. LinkedIn er ikke en jobsøgningsportal, men et udstillingsvindue, en videndeler, et skræddersyet nyhedsfeed, et online netværk og en masse andre ting der ikke er fast defineret, men som du bestemmer ved din brug af platformen.  

Jeg vil ikke sende et signal til min medarbejdere om at det er ok at sidde og skrive privat i arbejdstiden.

Så lad være at sende signaler, men tag en god gammeldags dialog om emnet. Åben op for diskussionen om hvad I bruger sociale medier til i organisationen. Hvem der bruger sociale medier i løbet af arbejdsdagen og hvad formålet er. Jeg vil gerne understrege at dette ikke er en anbefaling til at udarbejde et “regel og konsekvenssæt" som bilag til personalehåndbogen.  Det er en opfordring til at lytte til hvordan dine medarbejdere allerede bruger sociale medier i deres arbejde og hvad det bidrager med.

Virker det ikke useriøst at være connected med for mange?

Det spørgsmål kan vi passende stille videre til dem du muligvis skal connecte med. Jeg har snydt lidt hjemmefra og spurgt indtil connectionholdningerne på LinkedIn. Det kom der en del reaktioner på, som du kan læse her: Kan man connecte med for mange?

Personligt synes jeg det er en outdated form for forsigtighed. Dit ledelsesblod er ikke blåt og du opnår ikke en højere adelig status ved kun at tale med kloner af dig selv. Jeg vil klart anbefale at du giver dig selv mulighed for at få input fra folk som ikke automatisk er inviteret til din professionelle fætter-kusinefest. Skulle det ske, at du får inviteret en person ind i dit netværk som det viser sig at du helst vil være foruden, så er det meget nemt at ophæve kontrakten igen.

Hvordan finder jeg ud af hvad der er dos and don'ts?

Det gør du ved selv at opleve det. Facitlisten findes ikke.

Der findes dos and konsekvenser. Du gør noget, du finder ud af hvad det betyder og du vurderer om det er værd at gøre igen. “Reglerne” bliver ofte debatteret og uanset de stærke holdninger der er repræsenteret, bliver konklusionen altid at det er kontekstafhængigt. Almindelig pli og lyst til fornuftig sameksistens fører sjældent noget dårligt med sig. At gøre ingenting resulterer til gengæld sjældent i helt fantastiske, nye resultater.

Jeg har stor respekt for at nogle ledere personligt vælger enkelte eller alle sociale medieplatforme fra, men jeg tillader mig at stille spørgsmål ved om der findes organisationer hvor sociale medier som helhed er komplet irrelevant for alle medarbejdere.

Min opfordring er at du prøver at være der. At du giver det et skud med at poste noget og at du som minimum sørger for at din profil siger noget om hvad du kan og hvordan man skaffer sig adgang til det.

Det bliver en noget mere interessant diskussion med både dine medarbejdere og med mig, hvis du har truffet dine fravalg på et oplyst grundlag.